Givet min og Kaspers uforlignelige visdom var det givet at det måtte ske på et tidspunkt, ja denne skelsættende begivenhed der vil blive pejlemærke for generationer af rygsækrejsende var næsten givet på forhånd: vi har forladt hovedlandet og opholder os nu i Hobart, Tasmanien. For dem der ikke havde gættet det er det skelsættende naturligvis at der er koldt i Tasmanien. Jeg mistænker at det er noget underbevidst der har fået os til at søge kulden, noget der skyldes vores fjerne i fortid i et lille land langt mod nord.
Men under alle omstændigheder opholder vi os nu på den ø hvor HKH Kronprinsesse Marys trådte sine barnesko. Og her er egentlig ganske rart. Tasmaniens klima minder en del om det danske og lige nu minder den tasmanske sensommer da også ganske meget om noget vi kender. Himlen er overskyet med en enkelt solståle der kigger frem her og der, temperaturen er lige nu omkr. femten grader, så de lange bukser kommer nu til deres ret.
Det næste stykke tid vil byde på følgende:
Ugen: kig på Tasmanien.
Lørdag: Fly fra Launceston til Melbourne.
Søndag: Formel 1 Grand Prix.
Mandag: Fly til Cairns.
Men siden vi nu er i Tasmanien vil den opmærksomme læser kunne deducere at vi kommer et sted fra og det sted er Melbourne, en ganske dejlig by hvor jeg overvejer at slå mig ned et par måneder indtil den danske sommer er kommet i sving.
Det var alt for nu. Jeg vil nu kigge lidt på jobsituationen i Melbourne.
