Stridens kerne, i øvrigt i parentes bemærket, i den såkaldte "oppe"-position.
Med dette mindre smukke billede som appetitvækker vil jeg tage hul på en konflikt der kan vække mindst lige så dybe følelser, hvis ikke dybere hos mange mennesker, som mit forrige indlæg. Der er selvfølgelig tale om hvorvidt mænd bør slå “brættet” ned efter de har benyttet et toilet til at lade vandet i, stående. Der er selvfølgelig en mængde argumenter både for og imod, men lad det være sagt med det samme: jeg er på ingen måde tilhænger af at manden skal tvinges til at slå brættet ned, hvis han ikke selv finder det nødvendigt.
Lad os analysere situationen: Man kan slå et bræt op, og man kan slå et bræt ned, altså er der to operationer man kan udføre på sådan et bræt, lad os kalde dem [op] og [ned]. De fleste vil være enige i at de to operationer er symmetriske (altså ens, blot er den ene udført “baglæns”). Hvis vi antager at manden entrerer badeværelset med brættet slået op koster det ham nul “bræt”-operationer at tisse, såfremt han ikke skal slå brættet ned efter sig. I modsat fald vil det koste ham en [op]. Kommer han ud på et tidspunkt hvor brættet er nede er der tale om hele to operationer, hvis han skal slå brættet op efter sig. Såfremt manden slår brættet ned efter brug hver gang, vil det altså, medmindre han har planer om at foretage sig andet end at lade vandet, altid koste ham to operationer at besøge toilettet.
Kvinder derimode, formodes, at foretage alle toiletbesøg med brættet nede, og er derfor, såfremt manden slår brættet ned efter sig, aldrig nødsaget tilat foretage nogen brætoperationer. Lader manden i modsat fald være med det, er der i værste fald tale om en brætoperation for kvinder, nemlig en [ned]. Derfor er der, som jeg ser det, tale om en ekstrem grad af manglende forståelse for mandens biologi, når kvinder kræver at mænd, i mange tilfælde, skal udføre to bræt-operationer under toiletbesøg.
I disse ligestillingstider må det eneste rimelige altså være at de to køn deles om tjansen med at omkonfigurere toiletbrættet, således at det løbende er justeret efter hvert køns optimale brug.
Og lad mig i øvrigt bemærke at det altid (?) er kvinder der bringer emnet på bane, jeg har i hvert fald aldrig hørt nogen mand bringe det op, indigneret over at kvinder aldrig slår brættet op efter brug. Indlægget her er selvfølgelig også ansporet af at undertegnede fik at vide af en kvinde at jeg “virkelig burde slå brættet ned efter mig” da det åbenbart var “uhøfligt” at jeg i mit eget hjem lod brættet være nede. Måske får jeg snart at vide at jeg ikke må tage sko på indendørs hos mig selv, who knows 
Lad flammekrigene begynde!
