På australsk jord

Jeg har nu været i Australien lidt mere end en uge, og det har på mange måder været en interessant rejse indtil nu. Det første sted vi opholdt os var Nomad’s Maze, der imponerede ved at være det værste sted jeg til dato har boet, overhovedet. Værelset var vel fem kvadratmeter, dvs. lige stort nok til en køjeseng, og var placeret ud mod et byggeri der kørte i treholdsskift. Samtidig var værelset uden stikkontakter og havde kun en lampe, nemlig et lysstofrør i loftet. Men det er nu heldigvis en saga blot, og vi bor nu på Canberra City YHA, der er et rimeligt pænt sted.

Turen indtil nu er gået fra Sydney til Katoomba til Canberra. Katoomba var et meget dejligt sted, lige ved Blue Mountains så der var nok at se på. Canberra er også en meget hyggelig by, meget grøn og med god plads. Vedr. Blue Mountains er de absolut et syn værd, meget smukt område med regnskov. Skoven giver anledning til et interessant fænomen der består i en blå tåge der konstant indhyller området og som kommer fra eukalyptustræernes olie, der fordamper. Meget smukt. Til gengæld må jeg sige at min begejstring for Sydney kan ligge på et meget lille sted. Jeg synes at kulturlivet lader meget tilbage at ønske, jeg tror at listen over sights i min guidebog kunne fylde to sider. Det skal ses i forhold til at der i Sydney bor flere millioner mennesker, og samtidig er Sydney meget støjende og i det hele taget ikke særlig charmerende. Jeg ved på nuværende tidspunkt ikke helt hvornår jeg kommer hjem igen, men jeg tror ikke at jeg bliver længere end til begyndelsen af april, dvs. omkring en måned endnu. Jeg har lagt nogle billeder op på Flickr (se sidebaren), men forbindelsen her er temmelig langsom så det blev ikke til så mange.

Australien pt. 2

Vi skriver nu den 31/1 2007 og der er femten dage til jeg rejser til Australien. Jeg er kommet en del videre med planlægningen: Visaet er i hus, det internationale kørekort og i dag faldt sidste brik på plads, jeg rundede det krævede beløb for at rejse ind i australien på et working holiday-visum.
Der kræves pt. 5000AU$ som det igennem nogle måneders arbejde for en It-virksomhed er lykkedes mig at skrabe sammen.

Planen for rejsen er indtil videre:
Ankomst i Sydney d. 16/2 , derefter handler det om at blande sig med de lokale således at vi kan færdes ugenert
Dernæst går turen til en Australsk brugtbilsforhandler der skal sælge os en bil der minimum kan nå til Cairns der ligger oppe i den tropiske del af kontinentet, i staten Queensland. Her er det planen at tage et dykkerkursus og så ellers nyde det uforskammet smukke vand omkring The Great Barrier Ree, og være dykkerbums.
Undervejs vil der selvfølgelig ske en masse ting bl.a. forventer vi at besøge Magnetic Island, Fraser Island, der er den største sandø i verden og hvor man også kan se havskildpadder.

Det var alt fra denne gang om min rejse til det store sydland.

Australien pt. 1

Så er Philip’s rejseblog tilbage, denne gang går turen syd-østpå, nærmere bestemt Australien. Jeg har nu fået udstedt det internationale kørekort og købt flybillet. I dag har jeg undersøgt forsikringsmulighederne og jeg regner med at vi køber igennem Gouda Rejseforsikring som jeg tidligere har brugt i USA. Jeg mangler nu blot at bestille ungdoms-id-kort der giver ret til den billige flybillet, og så kan Kasper og mig læne os tilbage
og vente på d. 15/2.

Leaving U.S.A.

Jeg er nu i Purcellville, Virginia, lidt udenfor Washington D.C. hvor jeg har boet hos Guru Simrat de sidste par dage. De sidste to dage har jeg brugt inde i D.C. på at sightseeing og i morgen tager jeg hjem. Ydermere har jeg installeret Windows Vista på min bærbare, en stor succes i modsætning til sidst jeg forsøgte at lægge det på en maskine. Endelig et OS til PC der kan hamle op med OS X til Mac (se screenshot på flickr-tingesten ude i højre side).
Det er en underlig fornemmelse at skulle forlade landet her, selvom jeg kun har været her en måned, men det bliver jo også rart at komme hjem. Klokken her er 01:29 så jeg vil til at smutte i seng, eller i sofa for at være præcis. Min sidste post her på bloggen skrevet på amerikansk grund. Om mindre end 48 timer er jeg tilbage på dansk jord. Vi ses alle sammen.

Arizona og Californien

Jeg har nu efterhånden været længe i staterne og jeg nyder det stadig, selvom jeg er begyndt at savne dem derhjemme. Dagen i dag har været rig på oplevelser. Først kørte David og jeg vild på vejen til Mexico. Efter nogen forsinkelse lykkedes det os at komme på I-19, motorvejen mellem Tucson og Nogales, Arizona.
På vejen derned stoppede vi ved Titan Missile Museum der er en Titan-missilsilo der er blevet lavet til museum. Det er, hvis man skal tro museets marketingsmateriale, det eneste sted i verden hvor man kan se et Titan-missil. Vi blev vist rundt af en meget engageret fyr og vi fik lov at gå rundt med sjove byggeplads-hatte. Det gør en overraskende stor forskel hvorvidt dem man bliver vist rundt af rent faktisk kan lide det de laver.
Efter museet kørte vi ned til Mexico. En sær ting er at skiltene langs I-19 selv på den amerikanske side er angivet med kilometer.

Mexico:
Mit første indtryk var at der var ekstremt mange mennesker på gaden i Mexico. Gaderne var også smallere og i det hele taget var det meget anderledes. Eller måske er det første man lægger mærke til i virkeligheden muren der deler byen i en amerikansk og en mexicansk del. Der var meget hyggeligt i Nogales, Sonara, mexicanerne var flinke og maden var vældig god. Jeg undgik kød, isterninger og vand, så frokosten bestod i quasadillas med ost, salat og en mærkelig champignon-sauce, overraskende lækkert. Vi tilbragte det meste af tiden der med at gå rundt og indsnuse stemningen i byen der på alle måder var totalt anderledes end U.S.A. Det mindede en smule om Las Palma de Gran Canaria, men meget mere larmende og mange flere mennesker alle vegne.
Inden vi gik ind i køen for at gå tilbage til U.S.A. fik jeg stemplet mit pas i et skummelt immigrationskontor af en mand der spurgte flere gange om jeg skulle til U.S.A., måske troede han at jeg var interesseret i at immigrere til Mexico.
Bagefter havde David og jeg glæde at at komme under grænsevagternes mistanke for et eller andet. De stillede spørgsmål til hvor jeg boede efter at have set mit danske pas og ville vide om jeg havde købt medicin. Bagefter spurgte de David om hvad forhold han havde til mig, hvor han kendte mig fra og lign. Måske troede de at vi ville smugle stoffer.

I Californien slappede jeg for det meste af, tog på sightseeing i San Fransisco og var ude og blive vist rundt af Lan Anh på UCSF.

Og så har jeg også været i Grand Canyon der, også denne gang, var en stor oplevelse. Vi gik hele vejen ned til et sted der hedder Plataeu Point, en tur på 20 km og 1km i højden. Temmelig hårdt, men utrolig flot natur.
Det var alt for denne gang, jeg glæder mig til at se jer allesammen derhjemme.

Californien

Jeg er nu nået til del 2 af min rejse, 5 dage i Californien. Jeg opholder mig lige nu hos Tante Nynne. Jeg ankom med fly i går efter en temmelig begivenhedsløs tur med United Airlines. Resten ferien i Oregon var dejlig, jeg fik fisket, camperet og var på raftingtur. En skæg oplevelse var da Frederik og jeg holdt ind ved en Dutch Bros.(kaffebar): Da manden der solgte kaffe opdagede at vi var danske grinede han og sagde “Aaah, I know that place, The Sunshine State”.

Jeg har også fået lov at opleve det amerikanske sundhedssystem som uforsikret, dvs. jeg er forsikret, men åbenbart vil amerikanerne ikke have noget med den at gøre. Det var interessant hvor meget, næsten ekstremt meget, papirarbejde der skal udfyldes bare for at blive tilset af en læge. Og mere interessant endnu at der skal kontant betaling til for at blive behandlet, så frem med VISA-kortet, ellers ingen doktor.
Det er selvfølgelig ikke noget stort problem når der var tale om 80$, men jeg forestiller mig mennesker med mere komplicerede sygdomme som formentlig kan komme i store vanskeligheder. Godt vi har

Det var alt for i dag. Planerne indtil jeg rejser videre: Tage over og se lidt på Berkeley i morgen, ind til byen tirsdag, hospitalsrundvisning onsdag og onsdag aften hjem til John og Mary.

U.S.A. dag 3

Vel ankommet tilbage fra grillfest hos Shannons bror er jeg nu kommet til USA, og er blevet diagnosticeret med mono-nukleose på Corvallis Clinic i Oregon. Det gav mig den store glæde at prøve et privatiseret, ikke-statsbetalt sundhedssystem hvor kreditkortet skal i spil før nogen kigger på en. Men resultatet af blodprøver osv. blev at jeg nu spiser Cortison og er i bedring, og dermed har mulighed for at nyde min ferie for alvor. Medicinen har dæmpet symptomerne så meget at det ikke føles værre end en normal forkølelse.

Jeg sidder og skriver dette entry på en maskine i Redding, California hos min onkels kærestes forældre. Ind til videre har jeg bl.a. badet i en bjergsø, set Mt. Shasta som der er billede af og en skovbrand. Selve skovbranden så jeg ikke meget til, men slukningsindsatsen var spændende at se, de kaste et eller andet rødt stof ned som bomber fra fly og en helikopter sørgede for at dumpe vand på branden.

Men jeg nyder ferien meget indtil videre og det er jo herligt at tænke på hvor længe der er til jeg skal i gang med arbejde eller andet trivielt. Og så køber jeg forresten snart en ny laptop. Godnat Danmark.

Arbejdsforhold i Netto

Jeg arbejder for tiden i Netto. Heldigvis er det en temporær fornøjelse der afsluttes ca. klokken fire på mandag. Derefter er jeg ikke længere slave af Dansk Supermarked I/S og så slipper jeg for at døje med bl.a. hovedpine og rygning i kantinen.

Arbejdsforholdene på stedet er efter min mening kritisable på flere punkter, for det første:
Der ryges både på lageret og i kantinen hvilket gør det umuligt at holde en pause hvor man ikke bliver udsat for tobaksrøg. Derudover får man spændinger i nakke og skuldre ved at sidde i kassen. Jeg har stort set aldrig lidt af hovedpine før jeg fik det job, men nu er det noget jeg har et par gange om ugen og temmelig slemt endda. Alt i alt et lortejob.

Noget interessant: I dag fik jeg lov at lege chef i 20 min. eller noget i den stil mens min egen chef talte min kasse. Derefter begyndte jeg straks selv at blive stresset og fik denne her følelse af at dem der sidder i kassen blot er en del af maskinen og som sådan blot skal “repareres” hvis de ikke yder som de burde.

Rejse til U.S.A.

Jeg er nu ved at være færdig med jobbet i Netto og rejser på onsdag (16/8) til U.S.A.

Ruten er København -> Portland, Oregon -> San Fransisco, California -> Tucson, Arizona -> Washington, D.C. -> West Virginia -> Washington, D.C. -> København (23/9).

Jeg rejser som sådan alene, men planen er at besøge familie alle stederne bortset fra måske D.C. Jeg glæder mig, selvfølgelig, enormt til rejsen og det bliver faktisk også den længste ferie jeg til dato har været på og så endda alene. Det er planen at opdatere webloggen her undervejs og skrive adressen på alle de postkort jeg sender hjem sådan at dem derhjemme kan følge lidt med i hvad jeg oplever.

Planlagte (og forventede) highlights:

• Raftingtur
• Det Hvide Hus
• San Fransisco
• Ørkenen
• Californien generelt

Fik også ringet til Kilroy Travels i dag. De har ordnet rejsen for mig, og på trods af visse kommunikationsproblemer har de været meget flinke. Og endnu mere vigtigt forsikrer de om at alt i forhold til fly osv. er som det skal være. Men jeg skal være i Kastrup kl. 0500 på onsdag (argh).
Det var alt for denne gang, jeg skriver nok næste gang fra Portland. Og forhåbentlig med fotodokumentation.